Om os

Bodil Sund
Bodil Sund
Bedemand
Arno Sund
Arno Sund
Bedemand
Vibeke Sund
Vibeke Sund
Bedemand

Baggrunden

Jeg var gift med politiassistent Torkild Sund, der i 20 år gjorde tjeneste ved Gilleleje politi. I januar 1996 mistede jeg ham ganske uvarslet, da han fik en blodprop i hjertet, og mit liv blev vendt rundt på en tallerken. 

Jeg startede med at hjælpe bedemand Ulf Boysen i Gilleleje og efter nogen tid valgte jeg at starte Fredensborg, Humlebæk og Espergærde begravelsesforretning med kontor i Espergærde Centeret. Da jeg boede på Husmandsvejen i Gilleleje, oprettede jeg - på opfordring fra venner i Gilleleje -, en filial der, som jeg kaldte Nordsjællands begravelsesforretning

Efter nogle år så jeg ejendommen på Mørdrupvej 4 i Espergærde, som kunne rumme hele min forretning med lager, kontorer m.v. og samtidig havde beboelse på 1. sal. Derfor valgte jeg at købe den ejendom og sælge ejendommen på Husmandsvejen og åbne en forretning på Vesterbrogade 36. Samtidig skiftede hele forretningen navn til Nordsjællands begravelsesforretning. Jeg har således en stærk tilknytning til en stor del af Nordsjælland og kører da også bisættelser og begravelser fra mange kirker i bl.a. Espergærde, Fredensborg, Humlebæk, Helsingør, Tikøb, Gurre, Hornbæk, Græsted, Søborg, Gilleleje, Helsinge, Annisse, Ramløse, Blistrup, Tibirke, Vejby, Nivå, Karlebo, Kokkedal og Hørsholm.

Efter nogle år blev jeg gift på ny, og min nye ægtefælle Arno valgte at lukke sin grafiske virksomhed ned, for at bistå mig i min forretning. Det var på mange måder en rigtig god løsning, idet vi er i stand til selv at producere tryksager og salmeblade. Min datter Vibeke har været med gennem en del år, samtidig med at hun tog sin uddannelse, men hun har også valgt at træde fast ind i forretningen, med henblik på at føre den videre, når vi gamle takker af på at tidspunkt.

Vi kører meget gerne ud og taler med Jer i Jeres eget hjem, men I er naturligvis også velkommen på vores adresser- men ring venligst og aftal tid i forvejen. Vi holder til på Mørdrupvej 4 i Espergærde, Asminderødgade 46 i Fredensborg og på Vesterbrogade 19 i Gilleleje. Mange af vores opgaver er ”ude af huset”, så vi er ikke altid at finde på adresserne, men vores telefoner er tændt 24 timer i døgnet. Det kan ske, at I støder ind i vores telefonsvarer, så læg venligst en besked, og vi vil ringe tilbage så hurtig det er os muligt.

På et tidspunkt valgte jeg at skrive min egen børnebog ”Frederikke og hendes forglemmigej”. Jeg valgte at skrive en bog med en sød tekst og nogle hyggelige tegninger, som jeg fik Poul Carlsen til at tegne. Det var meget vigtigt, at den ikke var uhyggelig eller med skræmmende tegninger. Den bog har jeg siden udleveret i min forretning, når der er børn i familierne.

Vi bruger kister og urner, der lever op til de højeste miljøkrav.

Priser på bisættelser og begravelser tales der meget om. – Vi regner meget gerne et uforpligtende tilbud ud på den konkrete opgave! Se også vores priseksempler her på hjemmesiden.

Vi står altid til rådighed hvis der er spørgsmål - og Vi er der, når I har brug for os!

Bodil Sund